De bedste accessories til efteråret
StilguideMed efteråret kommer lidt mørke og kulde, men også de flotteste efterårsfarver og nogle af de helt dejlige efterårsdage. Nu skal vi have sweatrene frem fra skabene og hygge os med at samle flotte blade, lave kastanjedyr og drikke varme drikke. Intet efterårslook ville dog være fuldent uden de helt rigtige accessories. Her er vores udvalg af, hvad du bør gå med i efteråret.
Bryd op i formerne
Når vi begynder at dække os ned i lidt flere lag, så kan vores looks godt blive lidt ensformige og mangle struktur. Pift dit look op med en statement halskæde. Den kan bryde den sorte rullekrave og bringe lidt interessante strukturer op til dit ansigt.
Her er nogle af vores yndlings statement halskæder:
Afspejl naturen
Når naturen skifter til de mest vidunderlige farver, er det svært ikke at lade sig inspirere af den. Træerne kaster hurtigt deres blade, men vi kan afspejle naturen i vores smykker og lade den flotte overgang vare lidt længere.
Vi har nogle virkelig smukke naturinspirerede smykker i vores shop. Vi vil især fremhæve Spring Leaf fra ByGabay, der bogstaveligt talt efterligner naturens design. De flotte smykker giver også en lille påmindelse om, at foråret venter på den anden side af vinteren. Vi vil også gøre opmærksom på de superfede øreringe fra Grube Graphics. De er fremstillet i træ og bringer dermed et lille stykke natur til dine ører.